venstre
Gå til hovedindhold

IMAGES FESTIVAL

HVAD?

Kunstnere fra verdens brændpunkter besætter Danmark! 

 

HVORFOR?

Vi tror på, at kunst og kreativitet skaber udvikling og nye visioner

 

HVOR? 

Dronning Louises Bro i København, Karolinelund i Aalborg og Godsbanen i Aarhus

 

HVORNÅR? 

30.august -7. september 2013

De bryder grænser og skaber forandringer. En række af Mellemøstens førende kunstnere sætter kunstnerisk aktivisme på dagsordenen i samarbejde med Turning Tables. 

John Kørner åbner sit Nørrebro-atelier for tre kunstnere fra Nepal. Se deres værker på IMAGES. 

Dj-kollektivet, Den Sorte Skole, har samlet mere end 10.000 samples fra 50 forskellige lande, som de fyrer op for på IMAGES' musikscener.

Kunstner portrætterer 1.000 vietnamesiske landsbyboere på skeer. IMAGES udstiller Pham Khan Quangs 30 m2 store spektakulære ske-udstilling i Aarhus.

Livstruet kunstner bag kontroversielt maleri af Hinduguden Shiva i Superman kostume, kreerer kunst til IMAGES i John Kørners lejlighed. 

Hundredvis af hvide sommerfugle lander på IMAGES. Afsenderen er den nepalesiske kunstner Milan Rai, der har beklædt tårne, broer og templer over hele verden med de fredsbærende sommerfugle.  

Eksilforfattere skriver short stories til IMAGES. Mød blandt andre Nadifa Mohamed fra Somalia.

Miljøkatastrofer og luftforurening er temaet for nepalesiske Hitman Guring, der kreerer kunst til IMAGES i John Kørners lejlighed. 

Verdensberømte Amadou og Mariam fra Mali åbner IMAGES i Kbh og Aarhus. Da den malisiske duo spillede afropop på Orange Scene i 2012, tog de Roskilde Festival med storm for femte gang.

I et asylcenter i Hamburg syr 23-årige Basir fra Afghanistan sine læber sammen. I Dokumentarfilmen 'A' tegnes et dystert billede af konsekvenserne af den internationale invasion af Afghanistan. ...

Aalborgensiske skolebørn svinger pensler med stimaler fra Bangladesh. Sammen sætter de kulør på Karolinelund. 

Den kenyanske konge af benga beat, Makadem, inviterer til hæsblæsende koncerter på IMAGES' musikscener og debatterer østafrikansk musik med publikum

Fabelagtige ghanesiske kister formet som leverpostej, løver, ølflasker og vindmøller lander i Danmark under IMAGES

Oplev Jakob Ejersbos EKSIL i Teater Nordkrafts forestilling på IMAGES

page
page
page
page
page
page
page
page
page
page
page
page
page
page

Om Images

·    HVAD? Samtidskunst fra udviklingslandene 

·    HVORFOR? Vi tror på, at kunst og kreativitet skaber udvikling. 

·    HVORNÅR? 30. august - 7. september 2013

·    HVOR? København (Dronning Louises Bro), Aarhus (Godsbanen)  og Aalborg (Karolinelund)

 

Om IMAGES 2013 
På IMAGES FESTIVAL 2013 kan danskerne møde kunstnere, der inspirerer og skaber markante forandringer i- og udenfor de lande, de lever i. Med en god blanding af viden, kunst og underholdning stræber festivalen efter at give et originalt indblik i livet og kunsten i dele af verden, danskerne sjældent hører om. Vi skaber rum for fordybelse, dialog og fest og rig mulighed for at møde stærke kunstneriske eksponenter fra store del af verden. Læs mere om dette års festivaltema, OCCUPY UTOPIA her.

 

Baggrund
Images-festivalerne har siden 1991 gennem otte festivaler opbygget et stærkt brand som en enestående festival, der præsenterer danskere for de seneste kulturelle udtryksmidler og samtidskunst fra udviklingslandene. Læs om IMAGES festivalernes historie her 

 

En festival af CKU
IMAGES FESTIVAL arrangeres af Center for Kultur og Udvikling (CKU), som er en selvejende institution under Udenrigsministeriet. CKU anser kunst og kreativitet som væsentlige parametre for bæredygtig menneskelig og samfundsmæssig udvikling og som afgørende faktorer for demokrati, rettigheder og vækst. Derfor arbejder centeret for at styrke et levende, frit og inkluderende kulturliv i udviklingslandene samt for at udvide danskernes viden herom.

CKU’s aktiviteter i Danmark varetages af IMAGES festivalerne, ungdomsprogrammet ”Verdensbilleder i Bevægelse” og CKU’s Kunstpulje. Aktiviteter i udviklingslandene (primært i Østafrika, Vestafrika, Mellemøsten og Sydasien) støtter den lokale kunstscene og kultur ved at forbedre og udbygge platforme til kunstneriske aktiviteter. CKU har 15 års erfaringer med kapacitetsopbygning på kulturområdet i sårbare og udsatte regioner og har i arbejdet tilegnet et hav af eksempler på kunstens rolle i samfundet, både når det handler om rettigheder, kreative industrier, samfundsudvikling, køn, uddannelse og kreativitet og kunst.

Occupy Utopia 2013

 

 

En tidligere børnesoldat fra Sudan rapper om sin fortid. Streetart kunstnere fra verdens brændpunkter farvelægger visioner for fremtiden. 24 ghanesiske kister udformet som leverpostej og løver ruller igennem landet. En kunstner fra Bangladesh maler stier med danske skolebørn. Og en bedre verden folder sig ud i en somalisk eksilforfatters fortællinger. 

 

Alt det og meget mere kan du opleve på IMAGES FESTIVAL 2013, hvor toneangivende kunstnere fra store dele af verden fra 30.august til 7. september indtager Aalborg, Aarhus og København under temaet OCCUPY UTOPIA. Temaet er valgt ud fra troen på, at kunst, talent og kreativitet er afgørende faktorer, når det det eksisterende udfordres og nye visioner vækkes til live.

 

Utopier, der lever gennem kunsten

 

”Besæt Danmark med kunst og virkeliggør jeres utopier gennem kunsten!” Den invitation har IMAGES sendt til hundredvis af musikere, billedkunstnere, filminstruktører, dansere, forfattere og skuespillere fra mere end 40 lande i Asien, Mellemøsten, Latinamerika og Afrika. Med hver deres talent vil de besætte den danske sensommer med kunst, der vil ryste vores verdensbilleder og skabe nye visioner for en bedre fremtid.

På IMAGES FESTIVAL 2013 kan du møde regeringskritiske forfattere, der er tvunget til at arbejde i eksil. Verdensberømte musikere, der sætter dagsordenen på festivalscener over hele verden. Modige graffitikunstnere og revolutionsrappere, der spillede en afgørende rolle under det arabiske forår. Samt en lang række andre kunstnere, der igennem litteratur, teater, billedkunst, performance og en række andre kunstarter leverer nyskabende og inspirerende indspark til en verden i forandring.

 

 

Tre pulserende UTOPIA-byer

 

Festivalaktiviterne vil i København, Aarhus og Aalborg udspiller sig i tre pulserende UTOPIA-byer. I København bliver Dronning Louises Bro hovedåren i festivalområdet, der også strækker sig over og omkring Søerne. Det kreative miljø omkring Godsbanen i Aarhus lægger asfalt, scener og rum til den anden. Mens den nedlagte tivolipark Karolinelund i Aalborg forvandles til den tredje UTOPIA-by.

TIL SAMARBEJDSPARTNERE

Kære samarbejdspartner,

 

Her kan du downloade:

 

Beskrivelse af IMAGES FESTIVAL 2013:

Beskrivelse  (pdf-fil)

 

Og en logo fil til IMAGES FESTIVAL 2013:

Images' logo   (jpg-fil) 

 

Sponsor

Bliv Frivillig

IMAGES FESTIVAL har brug for din hjælp 

 

Vil du være med til at skabe én af Skandinaviens største internationale kunstfestivaler?  

På Dronning Louises Bro i København, i det kreative Godsbane-område i Aarhus og i den nedlagte tivolipark Karolinelund i Aalborg bygger vi tre festivalbyer, hvor danskerne i perioden 30.august - 7. september 2013 vil møde prisvindende eksilforfattere, musikalske verdensstjerner, revolutionerende oprørsrappere og kreative aktivister fra store dele af verden. Vi søger frivillige, der har lyst til at deltage i opbygningen af de tre festival-byer, afviklingen af nogle af de mange festivalevents og til at guide og give publikum og kunstnere ni festlige og fantastiske festivaldage. 

 

Klik her, hvis du har lyst til at blive en del af IMAGES’ pulserende maskinrum - som festivalvært, ansvarsperson, udstillings-designer eller stage-hand i Aalborg, Aarhus eller København. 

 

FESTIVAL-VÆRTER
Vi søger festivalværter, der har lyst til være IMAGES’ ansigt ud af til.  En vigtig del af rollen som festival-vært består i at fortælle publikum om festivalen og introducerer dem for vores mange events og kunstnere. Som festivalvært bidrager du også til afviklingen af en udvalgt række af festivalens arrangementer. Derfor inviterer vi dig selvfølgelig til informationsmøder, hvor vi klæder dig på til at påtage dig ansvaret.

 

ANSVARSPERSON / KERNEFRIVILLIG
Vi har brug for ansvarspersoner, der har lyst til at påtage sig et overordnet ansvar for afviklingen af bestemte aktiviteter på festivalen. Som ansvarsperson bliver du teamleder for en gruppe af vores mange frivillige festivalværter, der fungerer som IMAGES’ ansigter ud af til. Du får overblikket over værternes arbejdsopgaver og ansvaret for, at de afvikler dem. Derfor inviterer vi dig selvfølgelig til informationsmøder, hvor du får masser af spændende viden om festivalen.   

 
UDSTILLINGS-DESIGNERE
IMAGES’ foregår i midlertidige byrum i København, Aarhus og Aalborg. Vi søger frivillige, der har lyst til at hjælpe i opbygningsfasen, hvor vi skaber disse rum – fra gallerier til litteratur-caféer. Så hvis du har praktiske færdigheder og interesse for midlertidig arkitektur, vil denne tjans være interessant for dig.

 

 

STAGE-HANDS
Hip hop stjernen og eks-børnesoldaten Emmanuel Jal fra Sudan og verdensberømte Amadou & Mariam fra Mali er bare få af de mange musikalske verdensstjerner, som indtager festivalens musikscener.  Vi har brug for en række praktiske stage-hands, der har lyst til at bidrage til afviklingen af de mange daglige koncerter, som publikum inviteres til på IMAGES. Som stage-hand hjælper du både med at opbygge scenerne, trække kabler og stille instrumenter klar på scenerne.

Presse

Ønsker du kommunikationsmateriale eller interviewaftaler med kunstnerne, kontakt:    

   

Kommunikationsansvarlig

Maiken Enggaard

Tlf: +45 33 38 97 37  

Mail      

 

eller      

 

Kommunikationsmedarbejder  

Kathrine Storgaard Carlsen

Tlf: + 45 33 38 97 33

Mail  

 

Logo og festivalbeskrivelser på engelsk og dansk kan downloades på undersiden 'Til samarbejdspartnere'.  

Kontakt

  • Festivalleder
    Mikkel Harder Munck-Hansen
    Tlf: +45 33 17 97 11
  • Projektleder
    ProjektlChristian Skovbjerg Jensen
    Tlf: +45 33 38 97 38
  • Projektleder / Aarhus
    Henrik Gadegaard
    Tlf: +45 40 28 70 94
  • Projektleder / Aalborg
    Signe Leth
    Tlf: +45 40 28 71 49
  • Kommunikationsansvarlig
    Maiken Enggaard
    Tlf: +45 26846468
  • Kommunikationsmedarbejder
    Kathrine Storgaard Carlsen
    Tlf: + 45 33 38 97 33
  • Projektleder / København
    Mette Langeberg Lund
    Tlf: +45 33 38 97 37
  • Projektmedarbejder
    Nikolaj Friis Rasmussen
    Tlf:
  • Produktionsassistent/Aarhus
    Signe Jacobsen
    Tlf:
  • Regnskabskonsulent
    Michael Dissing
    Tlf: +45 20 44 96 46
højre